Gå til hovedindhold

På Ellevangskolen trives vi!

Ellevangskolen sætter trivsel i højsædet, og det vidner vores seneste trivselsmåling også om.

Indhold

    Den nationale trivselsmåling gennemføres hvert år på alle landets skoler. Eleverne får et spørgeskema som består af 20 spørgsmål til 0.-3. klasse og 40 spørgsmål til 4.-9. klasse. Trivselsmålingens resultater giver os mulighed for at arbejde målrettet på at fremme trivsel på alle klassetrin.

    Trivselsundersøgelsen blev senest gennemført i foråret 2026. Ellevangskolen har et særligt fokus på det område, der kaldes ”egenudvikling”, hvilket gør det muligt at sammenligne årets resultater med data fra tidligere år.

    Seneste undersøgelse viser, at skolen har haft en positiv udvikling på 33 ud af de 40 spørgsmål sammenlignet med trivselsundersøgelsen i 2025. Resultaterne anvendes både på et overordnet niveau og på klasseniveau. På klasseniveau arbejder hvert klasseteam med resultaterne fra egen klasse for at identificere styrker og udviklingsområder og dermed understøtte trivslen yderligere i den enkelte elevgruppe.

    Den samlede score i trivselsundersøgelsen udtrykker andelen af elever, der oplever en god generel skoletrivsel. Her oplever Ellevangskolen en markant fremgang siden sidste måling, og opnår denne gang en score på 94,7%. Resultatet placerer Ellevangskolen højt blandt skoler i Aarhus Kommune.

    Dyk på egen hånd nærmere ned i Ellevangskolens centrale tal fra seneste trivselsmåling her:

    Resultater fra den seneste trivselsmåling
    Sidst opdateret: 25. juni 2026