Gå til hovedindhold

Før dit barn starter - sammenhæng mellem dagtilbud og skole

Vi arbejder tæt sammen med Ellevang Dagtilbud for at sikre sammenhæng mellem dagtilbud og skole.

Ellebogen
  • Læs op

Indhold

    Når dit barn hører til en af storbørnsgrupperne i Ellevang Dagtilbud, sker der en række aktiviteter i året op til skolestart, som skal give både dig og dit barn et konkret billede af Ellevangskolen.

    Vi holder orienteringsmøde for kommende børnehaveklasseforældre i september/oktober måned. På mødet fortæller vi om børnehaveklassen og Ellevangskolen. Du får også at vide, hvordan du selv kan understøtte dit barn for at give det den bedst mulige skolestart.

    I halvåret op til skolestart begynder storbørnsgruppen at besøge skolen, så børnene kan opleve, hvordan det er at gå i skole. I juni måned besøger kommende børnehaveklassebørn skolen og deres nye klasser.

    Indskrivning

    I oktober måned starter skoleindskrivningen til børnehaveklassen. Du modtager information om, at dit barn skal indskrives i skole via digital post. Du kan indskrive dit barn på siden aarhus.dk/skoleindskrivning. Husk dit MitID, før du går i gang.

    Ønsker du ikke, at dit barn får plads i distriktskolen, men på en anden skole, kan du søge om det ved indskrivningen.

    Hvis dit barn ikke er klar til at begynde i skole, kan du søge om at få udsat barnets skolestart.

    Har dit barn et andet modersmål end dansk, så skal du først indskrive dit barn i skolen. Derefter skal du kontakte skolen og få en tid til sprogscreening.

    Er du tilflytter i perioden januar og frem til skolestart kan du foretage indskrivning via distrikt skolen.

    Sidst opdateret: 4. juli 2024